Skip to content

Jensen så hvaler ombord på Jensen

Bjarne Jensen så hvaler fra skibet Adolf Jensen
Pukkelhval dykker ud for Nuuk.
Foto: Richard Sylvestersen

Hvad har halen af en hval med Bogen om Jensen at gøre? Jo, det flotte foto af pukkelhvalens hale tog pressefotograf Richard Sylvestersen for snart 10 år siden ombord på forskningsskibet Adolf Jensen.

Han og jeg var rejsekammerater på Galathea 3 ekspeditionen, og mens den opholdt sig i Nuuk, fik vi mulighed for at komme med Adolf Jensen på en tur ud på Godthåbsfjorden for at kigge efter hvaler.

Vi sejlede lidt rundt, og pludselig dukkede et par pukkelhvaler op tæt på skibet, og Richard fik mulighed for at tage sine plakatflotte fotos af dem og ikke mindst halerne, da de var på vej ned under vandet igen.

Dengang tænkte jeg ikke så meget over navnet Adolf Jensen, men nu er jeg stødt på det igen. En række afsnit i Bogen om Jensen kommer til at handle om steder med navnet Jensen, og dem er der en del af i Grønland.

16 Jensen-steder i Grønland

Et landområde, et kap, nogle bjerge og en fjord er opkaldt efter Adolf Jensen.

Han var en dansk zoolog, som deltog i en række ekspeditioner til Grønland. Blandt andet ledede han fiskeriundersøgelserne på Tjalfe-Ekspeditionen i 1909.  Senere blev han fiskerikonsulent for Grønland Styrelse, og han får en stor del af æren for den udvikling, som skete i det grønlandske fiskerierhverv.

Med den historie var det meget naturligt, at Adolf Jensen også blev navnet på et forskningsskib, som blev brugt af Grønlands Naturinstitut, Pinngortitaleriffik.

I alt 16 stednavne i Grønland hedder officielt noget med Jensen. En venlig medarbejder fra Oqaasileriffik  (Sprogsekretariatet) har forsynet med en liste over de 16 steder og en kort beskrivelse af, hvem de er opkaldt efter.

Mange andre steder i verden findes der Jensen-steder. Nogle af dem kan du læse om i Bogen om Jensen, som udkommer i 2016. Du kan også høre om dem i foredraget Historier om Jensen.

Andre foredrag

hval fotograferet fra skibet Adolf Jensen
Pukkelhval. Foto Richard Sylvestersen

Tak til Richard Sylvestersen for brug af billedet. I 2006 arbejdede han som fotograf på Randers Amtsavis, mens jeg var journalist på Århus Stiftstidende. Vi deltog i Galathea 3 ekspeditionen i en måned, mens den sejlede rundt ved Vestgrønland. Jeg fortæller om turen i foredragene Sydgrønland set fra Søsiden og De tre Galathea-Ekspeditioner.

Ring 61 69 89 96 for at booke et foredrag – eller send en mail

Published inIkke kategoriseret
%d bloggers like this: