Frøken Jensens opskrift på skidne æg

Frøken Jensen skrev Danmarks formentlig mest kendte kogebog. Siden frk. Kristiane Marie Jensens samling af opskrifter udkom i 1901, er den solgt mere end 400.000 eksemplarer.

Selvfølgelig giver frk. Jensen også anvisning på, hvordan man laver påskeretter. En af dem passer særligt til i dag, lørdag. Det er ”skidne æg”:

Frøken Jensens opskrift

Haardkogte Æg med Sennep-Sauce. (Skidne Æg.)

Hertil koges Æggene i omtrent 10 Minutter. De tages op og overhældes med koldt Vand, for at Skallen bedre skal kunne slippe pilles og anrettes hele paa et Fad.

Smør og ganske lidt Mel bages og fortyndes med Kødsuppe eller opløste Maggis-Bouillon-Tærninger; heri kommes Vandsennep efter Smag, og til sidst udrøres lidt koldt Smør i Saucen, som hældes over Æggene.

Saucen kan laves af Mælk i Stedet for Kødsuppe; den bliver ikke saa skarp, og der bruges mindre Smør. Retten kan garneres med panerede Kartoffelskiver, stegt paa Panden i Palmin.

Skidne æg i andre udgaver

De gamle retter findes også på vore dages elektroniske kogebøger. Her er skidne æg i anden udgave fra Jensens Madblog.

En tredje udgave stammer fra Alletiders Kogebog og findes på YouTube.

Dagen hedder Skidenlørdag

Men hvorfor hedder retten som den gør?

Det kan Dansk Folkemindesamling give et bud på:

Fra gammel tid har lørdag været benævnt Skidenlørdag, fordi man denne dag fjernede skidt og snavs, gjorde rent og vaskede, så det er sandsynligvis derfra retten ”skidne æg” har sit navn.

På folkemindesamlingens hjemmeside kan man i øvrigt også læse om, hvad der stor på menuen de andre påskedage:

”Da spiste man Skærtorsdag søbekål eller kålsuppe kogt på flæsk eller fårekød med syv eller ni slags kål i. Især grønkål kan overvintre i Danmark, men kunne man ikke skaffe ni slags kål, måtte man spæde med andet slags grønt.

Man spiste kålsuppen for helbredets skyld. Det var et nærende måltid, hvor man sikrede sig sundhed i det kommende år.

For os i dag virker kålsuppe måske ikke så festligt, men det har været noget særligt at flotte sig med mange slags kål. 7 og 9 er i den folkelige overtro kendt som magiske tal.

Langfredag stod den på byg- eller rugmelsgrød.”

Læs mere om påsken på hjemmesiden

Frk. Jensen og hendes kogebog kommer naturligvis med i Bogen om Jensen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: