Skip to content

Jensen satte aftryk på både succes og fiasko

Danmarks største forboldnederlag
Tyskerne passerede Danmarks målmand, Svend Jensen, otte gange

Vi nærmer os 25-årsdagen for dansk fodbolds største succes nogensinde: EM-sejren i 1992.

Men vi er også tæt på et andet, knap så strålende jubilæum. 16. maj var det 80 år siden et dansk herrelandshold i fodbold led sit hidtil største nederlag. I begge kampe spillede en Jensen en hovedrolle.

Danmarks og Tysklands fodboldlandshold møder 6. juni hinanden i en venskabskamp, der markerer 25-året for den danske sejr i EM-finalen i 1992, hvor de to nationer også stod overfor hinanden.

Finalen var et stort Jensen-øjeblik. I det 18. minut grundlagde John ”Faxe” Jensen sejren med sit langskudmål til 1-0.

Tyskland vandt 8-0

Vi må håbe, at tyskerne er hensynsfulde nok til ikke at nævne et andet markant fodboldjubilæum. For 80 år siden – 16. maj 1937 spillede Danmark og Tyskland også venskabskamp. Opgøret på Hermann Göring Stadion i Breslau (nu Wroclaw i Polen) blev alt andet end en dansk triumf.

Tyskland bankede Danmark med 8-0 – det største nederlag et dansk landshold nogensinde har lidt. Svend Jensen vogtede målet, og især én tysk spiller gav ham bitre minder med hjem fra Hermann Göring Stadion i Breslau: Angriberen Otto Siffling scorede fem gange i kampen.

På trods af at tyskerne passerede ham otte gange, fik Svend Jensen efter kampen  rosende omtale i pressen– som en af de eneste danske spillere.

Svend Jensen var i en periode på ti år var landsholdets ubestridte førstemålmand.

Jensen-landshold

Senere i år udkommer Bogen om Jensen, hvor forfatteren Bjarne Jensen blandt andet opstiller et fodboldlandshold. Det består udelukkende af landsholdsspillere, der har det til fælles, at de hedder Jensen til efternavn.

Bogen udkommer i efteråret 2017. Læs den og se, om det efter din mening er de rigtige spillere, der har fået plads på Jensen-landsholdet.

Følg projektet på bogens side på Facebook

Published inIkke kategoriseret