Den danske krigshelt Jørgen Chr. Jensen døde 31. maj 1922. Tre dage senere blev han begravet i Adelaide i Australien
Et af de mest imponerende begravelsestog i byens historie rullede 3. juni 1922 gennem den australske by Adelaide.
Langs gaderne stod mennesker i tætte rækker med blottede hoveder i respekt for den afdøde. Skolerne havde giver børnene fri, så de også kunne komme ud og se kisten på kanonlavetten trukket af sorte heste.
Imperiets flag Union Jack dækkede i kisten. Ovenpå lå den dødes hat, bælte og medaljer. Krigshelten Jørgen Chr. Jensen var på vej mod sit sidste hvilested på West Terrace Cementary. Flere hundrede af hans gamle soldaterkammerater fulgte vognen.
Ved graven talte pastor Janzow og efter, ham holdt fader G. T. Walden, som havde tjent sammen med Jensen, en mindeprædiken. Mens kisten blev sænket ned i graven, affyrede riffelskytter en æressalut. Ceremonien sluttede med tonerne fra et signalhorn – ”Last post” gjaldede ud over den sørgende forsamling.
Tre danske modtagere af Victoriakorset
Reportagens fra begravelsen stod at læse i Adelaide-avisen Register, 3. juni 1922. Jørgen Chr. Jensen døde nogle dage tidligere, 31. maj 1922, kun 31 år gammel, formentlig af på grund af eftervirkninger efter skader, han pådrog sig i maj 1918, da en fjendtlig kugle ramte ham i hovedet.
En af medaljerne på kisten var den fineste, britiske militærmedalje: Victoriakorset, som kong George d. 5 personligt havde overrakt til Jørgen Chr. Jensen, 8 juni 1917. Kun tre danskere har gennem historien modtaget den fornemme hæder.
Jørgen Chr. Jensen stammede oprindelig fra Løgstør. Som ganske ung tog han på langfart og endte i Australien, hvor han meldte sig til hæren, straks da Første Verdenskrig brød ud.
Såret ved Gallipoli
Som soldat i den 10. Australske Bataljon deltog han i landgangen ved Gallipoli i Tyrkiet, 25. april 1915. De tyrkiske tropper gjorde voldsom modstand, og kampene kostede omkring 20.000 australske soldater livet. Jørgen Chr. Jensen blev såret to gange, og han blev også forfremmet først til underkorporal og senere korporal.
Efter ni måneders kampe forlod de sidste allierede styrker brohovedet ved Gallipoli. Jørgen Chr. Jensen blev overført til Vestfronten, og det var på slagmarken ved Noreuil i Frankrig, han udviste en usædvanlig grad af mod og handlekraft.
Heltedåden
40-50 tyskere lå en aprilnat forskanset forskanset bag en barrikade med et maskingevær, da Jensen løb frem mod dem, bevæbnet med to håndgranater. Han kastede den ene ind i den fjendtlige stilling. Med den anden granat i hånden, nærmede han sig tyskerne, som han bluffede ved at fortælle dem, at de var omringet af australske soldater.
De fjendtlige tropper troede på danskeren, kastede deres våben og overgav sig. Jørgen Christian Jensen beordrede en af tyskerne til løbe hen til en anden gruppe kæmpende, tyske soldater for at fortælle dem om situationen. Derefter overgav de sig også.
Nogle australiere, som ikke var opmærksomme på, hvad der var sket, fik øje på tyskerne og begyndte at skyde mod dem. Igen udviste Jørgen Christian Jensen stort mod. Han stillede sig op på barrikaden, viftede med sin hjelm og fik beskydningen til at stoppe.
Han vendte tilbage til de australske stillinger med næsten 50 krigsfanger.
En flaske rom
Episoden foregik angiveligt om natten, 2. april 1917. En af Jensens kammerater hævede efterfølgende i et læserbrev, at danskeren og to andre soldater havde delt en flaske rom i løbet af aftenen, og det skulle have medvirket til at indgyde ham ekstra mod.
You must be logged in to post a comment.