Book foredraget Historier om Jensen

18. februar 2016

Hør historier om Jensen

Forfatteren Bjarne Jensen fortæller underholdende, spændende og tankevækkende historier om steder, ting og ikke mindst personer med navnet Jensen.

Alle kan have glæde af at høre fortællingerne  – også selvom de ikke hedder Jensen.

Jensen var i mange, mange år det mest almindelige efternavn i Danmark, men mistede i 2016 den status, da Jensen blev overhalet af Nielsen.

 

Jeg fortæller blandt andet historier om:

  • Viggo Jensen – Danmarks første olympiske mester
  • Byen Jensen Beach i Florida – og Johan Jensen, der gav den navn
  • Jensen i krig ved Vestfronten og i Nordøstgrønland
  • Det engelske bilmærke Jensen
  • Asteroiden 5900 Jensen

… og andre historier om Jensen. Min liste over emner er lang, og foredraget kan tilpasses efter, hvad I har lyst til at høre om. Det kan også få en lokal vinkel med en Jensen fra det område, hvor foredraget finder sted.

Jeg prøver så vidt muligt at præge mit foredrag efter det sted, hvor det foregår, for eksempel ved at finde en historie om en markant Jensen fra lokalområdet og gøre den til en del af min fortælling.

Honorar og andre vilkår

Som udgangspunkt varer foredraget 2×50 minutter, men det kan tilpasses efter jeres ønsker, hvis I for eksempel holder fest i familien Jensen og har lyst til at høre et par historier som et af indslagene – eller hvis Jensens virksomhed holder et arrangement, kommer jeg også gerne forbi.

Honorar efter aftale + kørsel efter statens takster, samt brotakst øst for Storebælt.

Ring 61 69 89 96 eller send en mail

Jeg er en erfaren foredragsholder og historiefortæller, og jeg lover et par underholdende timer, hvor tilhørerne også bliver lidt klogere.

Andre foredrag

Sydgrønland set fra søsiden – med udgangspunkt i Galathea 3 ekspeditionen, som jeg deltog i den måned, hvor ekspeditionsskibet Vædderen sejlede i de grønlandske farvande.

Polen – vort ukendte naboland. Jeg har i en årrække beskæftiget mig med Polen og rejst i landet. I foredraget fortæller jeg blandt andet om mit møde med frihedshelten, nobelprismodtageren og tidligere præsident Lech Walesa

Læs om alle aktuelle foredrag på portalen Sogneaften.dk