Skip to content

50 år med nedtur for Jensen

Udviklingen i antallet af danskere med navnet Jensen de seneste ti år

Antallet af danskere, der hedder Jensen, faldt igen fra 2020 til 2021. Kun 237.331 bar navnet Jensen 1. januar i årDet viser den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik

I år er det 50 år siden, vi fik den første, præcise opgørelse af, hvor mange danskere der hed hvad. I 1970 fik alle i Danmark et personnummer, som gjorde det muligt at føre præcise statistikker over befolkningen.

For eksempel kunne man i 1971 præsentere en liste over de mest almindelige danske efternavne.

Jensen lå klart i top. 368.631 danskere kunne dengang prale af at hedde Jensen. Siden er det gået nedad bakke. Danmarks Statistik offentliggjorde 19. januar 2021 sin seneste navnestatistik. Jensen er nu faldet til 237.331. Med andre ord: På 50 år er antallet af Jensen’er gået ned med næsten 36 procent.

Allerede i 2016 blev Jensen overhalet af Nielsen, som de mest almindelige danske efternavn.

Knækker kurven?

Dog er kurven måske ved at knække. Fra 2018 til 2019 faldt antallet af danskere, der hedder Jensen, med 1,48 procent. Året efter var faldet på1,45 procent, men fra 2020 til 2021 var det kun på 1,39 procent. Et lille lys i mørket.

Andersen overhaler Christensen

Nielsen holder førstepladsen, men længere nede på listen finder man en forskydning. Andersen har overhalet Christensen og er nu Danmarks 4. mest almindelige efternavn. På tredjepladsen ligger Hansen.

Alle de 10 mest almindelige efternavne i Danmark er -sennavne. Også en anden ting er fælles for dem: De falder – mere eller mindre – år for år.

Published inIkke kategoriseret