Skip to content

To Jensen-brødre kæmpede i Star Wars

Onsdag 18. december har biograferne premiere på “Star Wars – Rise of Skywalker”. To australske brødre med efternavnet Jensen kom ved et tilfælde på rollelisten i en af de tidligere film i serien

Tiden er inde til nye eventyr, der foregår i en galakse langt, langt borte, når biograferne har premiere på den niende film i Star Wars-sagaen ”Rise of the Skywalker”.

Mange skuespillere og statister har gennem årene medvirket i film i serien.

For næsten 20 år siden rejste instruktøren George Lucas og hans hold til Sydney i Australien for at optage scener til filmen ”Attack of the Clones”

Brødrene Jensen fik filmjobs

Mange lokale fik arbejde på film-settet. Jesse Jensen var en af dem. Han gik til hånde på værkstedet, hvor man byggede kulisser og rekvisitter. Han hjalp også sin bror Zac (Zachariah) Jensen til at få job på produktionen.

Zac Jensen spillede Kit Fisto
Zac Jensens deadlocks gav George Lucas inspirationen til Kit Fisto

Midt under optagelserne tilbød filmholdet Zac en lille rolle som jedi-krigeren Saesee Tin. Hans bror Jesse lagde ikke skjul på sin misundelse. Heldigvis for ham, fik George Lucas øje Zac og hans kraftige dreadlocks inspirerede efter sigende instruktøren til at udvikle en ny figur, Kit Fisto, en jedi-kriger med tykke udvækster på hovedet.

Nu manglede George Lucas en til at spille Saersee Tin, så den rolle fik Jesse.

De to brødre har fortalte historien om, hvordan de fik rollerne til sitet starwarsinterviews.com

Gode råd fra verdensstjerne

Jesse_jensen-saersee-tin
Også Jesse Jensen kom med i filmen som jedi-krigeren Saersee Tin

Brødrene Zac og Jesse Jensen optrådte i enkelt scene sammen i et slag, hvor de svinger deres lyssværd, blandt andet side om side med verdensstjernen Samuel L. Jackson.

Brødrene oplevede Jackson som meget flink og imødekommende, og Zac dristede sig til at bede om et godt råd fra en erfaren ”kollega”.

”Relax and have fun” , lød svaret.

Fans fik autografer

Jesse og Zac Jensen oplevede selv lidt af stjernelivet. De var med til nogle events, hvor de signerede fotos. Nogle af billederne er i dag til salg for eksempel på Ebay, hvor Bogen om Jensen har sikret sig sine eksemplarer.

Zac Jensen fik tilbud om at spille rollen som Kit Fisto i den næste film ”Revenge of the Sith”, men optagelserne fandt sted på et tidspunkt, hvor han ikke kunne.

Da ”Revenge of the Sith” blev indspillet, arbejdede både Zac og Jesse Jensen på et tv-hold, som optog reality-showet ”Survivor” i Panama.

Brødrene har arbejdet på tv-showet i flere af de efterfølgende sæsoner.

Published inIkke kategoriseret